NYHEDER

Loopy Day: Frost
Ny CD-udgivelse
4 nye storladne, mørke og isnende guitar-kompositioner.
læs mere her

Ny digital udgivelse
Den Københavnske new wave/industrial duo Grotesques kassette-udgivelse "Havet" fra 1983 er nu udgivet digitalt og kan findes på de fleste streaming-tjenester.
(Grotesque skiftede senere navn til Cat's Cradle)
læs mere her

Ny digital udgivelse
Den Københavnske postpunk/electroniske duo Cat's Cradle's kassette-udgivelse "In The Greenhouse" fra 1988 er nu udgivet digitalt og kan findes på de fleste streaming-tjenester.
læs mere her

Ny Digital udgivelse
Hidtil uudgivet materiale fra 1990 med postpunk-duo Cat's Cradle - nu udgivet digitalt.
læs mere her


JBRANDTP - PAINTING SOUNDS






(SpaceController Records - SPACD 06 - 2004)


Jbrandtp er en af pionéerne på den danske støjscene, og har siden 1999 udviklet sit originale tegneplade-instrument. Baggrunden for instrumentet ligger i jbrandtp's mere end 20 års arbejde med at integrere billeder og musik/lyd til en samlet kunstform. Dette arbejde har bla. resulteret i nyskabende performance-teater, interaktive lyd- og lys-installationer, eksperimenterende musik-cdrommer og internet-projekter.
Ved at tilslutte en tegneplade til sin laptop kan jbrandtp opbygge overraskende og meget klangfulde scenarier op. Samtidig med at han spiller, generer han også en tegning af musikken, der på en helt ny og anderledes måde skaber sammenhæng mellem det visuelle og det auditive.

Den grundlæggende idé, er at musikeren ved at tegne på pladen genererer lyd. Karakteren af denne lyd bestemmer hvordan grafikken, der tegnes på skærmen, ser ud. Placeringen af grafikken bestemmes af hvor på pladen der tegnes.

Tegneplade-instrumenter er resultatet af jbrandtp's arbejde med at udvikle laptoppen som live-instrument. Det er oftest helt uigennemskueligt, hvordan musikeren skaber de ofte meget komplekse lyde, mens han stille og glor ind i en skærm. Herved mister denne musikform det visuelle aspekt, som foreksempel er tilstede, når man oplever en guitarist eller en saxofonist. Mange laptop-musikere har derfor inddraget såkaldte vj’s i deres koncerter. Det er billedkunstnere, der arbejder med visuals, ofte video, der er beregnet til at blive set i forbindelse med musik. I princippet kan der godt komme interessante udtryk ud af dette, men oftest virker billeddelen påklistret. Jbrandtp har med tegneplade-instrumentet taget udgangspunkt i at det skal fungere som et “almindeligt” instrument, være hurtigt og nemt at arbejde med, og have forbindelse mellem det hørte og det visuelle. Det er nemt for publikum at forstå at pennen bruges på pladen til at generere lyd og billeder. Denne gennemskuelighed er central i opbygningen af instrumentet.

En af de styrker et computer-instrument har i forhold til almindelige instrumenter, er computerens evne til at arbejde med tilfældigheds-algoritmer. Tilfældigheder har altid været et vigtigt element i Brandt-Pedersens computer-værker, og dette er også tilfældet med tegneplade-instrumentet. Dette tilfældigheds-modspil bruger jbrandtp til at udfordre sig selv på scenen, og lade sig inspirere i nye uforudsigelige retninger. Herved bliver livekoncerterne i stor udstrækning improviserede.

Tegneplade-instrumentet var i mere end 10 år jbrandtp's primære instrument, og udover at optræde med det solo, hvor billed-delen bliver vist på storskærm, spillede jbrandtp på instrumentet i forskellige sammenhænge, bla. laptopbandet Minijacks, støjduoen SLOPE og Jazz'n'noise ensemblet.

Painting Sounds præsenterer instrumentets muligheder for lydgenerering på lyddelens 4 værker. Desuden er der en datadel med et videoclip, der præsenterer tegneplade-instrumentet, og viser hvordan grafikken genereres sammen med lyden. Her kan man også se de billeder, der blev genereret af de 4 kompositioner i audiodelen. Endelig er der et galleri, der viser forskellige billeder genereret i livesituationer i perioden 1999-2004, og som på den måde viser udviklingen af instrumentets visuelle muligheder.


Eksempel på grafik genereret af instrumentet HER

Billeder lavet med tegneplade-instrumentet fra cd'en: Red Clouds - Colliding Clusters