AUDITORIUM - 84

Dette er en digital udgivelse, der kan findes på de fleste streaming-tjenester.
Det er bedst at anvende både bandnavn og albumtitel i søgningen - i dette tilfælde: "Auditorium 84"

Jbrandtp's noter:
George Orwell's roman "Nineteen Eighty-four" er blevet stadig mere aktuel, som tiden er gået, og den står tilbage som en central bog fra det tyvende århundrede. Den blev skrevet i 1948, og dengang lå 1984 ude i fremtiden. Nu, hvor vi skriver 2026, er 1984 imidlertid en temmelig fjern fortid. Tilbage i 1984 udgav jeg et kassetttebånd sammen med Peter Sørensen, der hed Fragmenter Af En By. Båndet markerer overgangen fra det mere instrumentale og industrielle Grotesque til det mere sang-orientede Cat's Cradle. Derudover præsenterede det mine første eksperimenter med feltoptagelser. Vi havde et lille, delvist transportabelt stereoanlæg - en slags forløber for ghettoblasteren. Jeg havde monteret en mikrofon på anlægget og drog rundt i byen og lavede optagelser, som vi bagefter anvendte i musikken.

Det at 1984 i Orwells bog er en dyster fremtid, der mere og mere ligner vores nutid, og samtidig for os i 2026 er en mørk og støvet fortid, gav mig ideen til at anvende Fragmenter Af En By kassettebåndet som materiale til et Auditorium værk, hvor fortid og fremtid smelter sammen.




Efter at have digitaliseret det gamle, støvede kassettebånd, gik jeg igang med at udtrække forskellige brugbare elementer af materialet. Af disse elementer kunne jeg så lave forskellige lydmiljøer og instrumenter. Fragmenter Af En By's lyd er præget af Korg MS10 synthesizerens og Rolands TR 606 (Drumatix) rytmebox'ens karakteriske og meget 80'er-agtige sound. Idag har jeg ikke de originale instrumenter længere, men jeg har Behringers MS20-klon K2 og Rolands TR 606-klon TR06. Herved fik jeg mulighed for at tilføje nyt materiale med samme 80'er-lyd men af bedre kvalitet end det gamle kassettebånd.

Derudover har jeg anvendt en hel del kort- og langbølge-radio, der også giver en fornemmelse af noget fjernt, støvet og gammeldags. Nummeret 2+2=5 skiller sig ud, ved at det er baseret på et foto, jeg tog i 1984 fra Københavns Havn.