NYHEDER

Loopy Day: Frost
Ny CD-udgivelse
4 nye storladne, mørke og isnende guitar-kompositioner.
læs mere her

Ny digital udgivelse
Den Københavnske new wave/industrial duo Grotesques kassette-udgivelse "Havet" fra 1983 er nu udgivet digitalt og kan findes på de fleste streaming-tjenester.
(Grotesque skiftede senere navn til Cat's Cradle)
læs mere her

Ny digital udgivelse
Den Københavnske postpunk/electroniske duo Cat's Cradle's kassette-udgivelse "In The Greenhouse" fra 1988 er nu udgivet digitalt og kan findes på de fleste streaming-tjenester.
læs mere her

Ny Digital udgivelse
Hidtil uudgivet materiale fra 1990 med postpunk-duo Cat's Cradle - nu udgivet digitalt.
læs mere her


LYDLAG







Interaktiv lydinstallation af

jbrandtp

i trappeopgangen og foyeren på Den Anden Opera (nu PLEX)
Kronprinsensgade 7 - København

15-22. maj 2004


Introduktion

Installationen er bygget op omkring et computerstyret multispeaker-setup med 8 højttalere. De 8 højttalere er placeret op igennem trappeopgangen. Hver højttaler føjer et nyt lag til det samlede lydbillede i rummet. Alt efter hvor man lytter fra, vil forskellige lag være nære eller fjerne, nogle måske slet ikke hørbare. De computer-behandlede lyde bliver påvirket af den lyd publikum laver ved at bevæge sig på trappen. Når der er stille på trappen bliver lydene rolige, mens mange fødder og stemmer på trappen giver et mere uroligt lydbillede.

LYDLAG opererer på 3 niveauer:

1. Rummets Definition.
Lyden i højttalerne fylder rummet med lyd, og skaber i publikums bevidsthed en beskrivelse af rummets karakteristik. Menneskets evne til at behandle lydindtryk er forbløffende. Samtidig er det en lydanalyse, der foregår helt ubevidst. Lydindtrykkene i et rum giver mennesket oplysninger om rummets størrelse og materiale mm. Lydens bevægelse om hjørner kan forstærke lytterens opfattelse af rummet. Det er ikke muligt at overskue en trappeopgang visuelt, da rummet er bøjet og vredet, men lyden kan give en fornemmelse af distance.

2. Lyds farvning af rum
Den lyd som udsendes fra højttalerne, lyder forskelligt alt efter hvor i rummet man lytter fra. En lyd der frembringes af en højttaler et par etager væk lyder anderledes end den, der er placeret tæt ved lytteren. Den ville også lyde anderledes hvis installationen var opstillet i en anden trappeopgang. Den måde installationen lyder på bliver altså farvet af lokaliteten, og lytterens placering/bevægelse i rummet. Hvor man i almindelige lytte-situationer prøver at undgå denne rumlige farvning af lyden, for at komme så tæt på udgangspunktet, gør LYDLAG det modsatte. Ved at arbejde bevidst med lydfarvningen kan man opnå en meget bedre integration mellem lydinstallationen og rummet den befinder sig i.

3. Publikums integration i rummet og installationen
Endelig kan man som publikum ikke undgå at bidrage til det samlede lydbillede. Skridt, tale og hosten bliver således en del af lydene på trappen. Publikums lyde opfanges af nogle mikrofoner og sendes til computeren. Her bruges den til at påvirke lydene i højttalerne og til at optage lydene, så de bliver blandet og behandlede med de andre lyde og sendt ud igennem højttalerne.

Jbrandtp har i en årrække arbejdet med lyd i trappeopgange. Disse oftest oversete gennemgangs-rum er spændende til lydmæssige eksperimenter. Jbrandtp vil med disse installationer give disse rum fornyet interesse, og få folks ører åbnet for lydoplevelser i uvante sammenhænge og lokaliteter.